Marine

Vi tilbyder Condition Based Maintenance til marineindustrien. Med vibrationsmåling undgår I uventede nedbrud til søs.

RING TIL OS

Vibrationsanalyse på skibe- og fremdrivningssystemer

Hos TME Solutions er vores keyword SIKKERHED, og at give vores kunder følelsen af, at de kender tilstanden på deres udstyr, så der ikke kommer nogle uventede overraskelser.

Vibrationsmåling har de seneste år bevist at være den mest anerkendte og effektive måde til at tjekke komponenters tilstand. Med vibrationsmåling kan vi detektere fejl på et meget tidligt tidspunkt, så de rette tiltag og reservedele kan bestilles hjem. Ingen uventede pludselige overraskelser eller nedbrud og I undgår at skifte komponenter. som ikke fejler noget.

Derfor har vi skræddersyet en række løsninger og “pakker” til vores kunder i den maritime industri.

Vibrationsmåling – En del af jeres vedligehold

Alle maskiner genererer vibrationer, som indeholder vigtig information omkring maskinens tilstand. For at måle vibrationer bruger vi en sensor, som monteres med en magnet på maskinen.

De fejl vi oftest støder ind i er lejefejl, ubalance, opretningsfejl, løshed samt dårlige fundamenter. Fordelen ved vibrationsmåling er, at vi kan komme ombord og måle under drift. I behøver ikke stoppe jeres maskiner ned.

Læs mere om vibrationsmåling

Tilstandskontrol

Vi kan assistere jer med at udføre tilstandskontrol og tjekke maskiner for tidlige fejl som:

  • Leje
  • Opretning
  • Ubalance
  • Løshed

Vi udfører disse tests på blandt andet: Generator, motor, reduktionsgear, pumper mfl. Det kan være en fordel at få udført tilstandskontrol som en pre-dock service, så I ved hvilke komponenter der har behov for udskiftning.

Tilstandskontrol af marine generator

En opgave kunne eksempelvis være at foretage tilstandsvurdering på en generator i forbindelse med værftophold. Målingerne foretages ved nominel drift af generatoranlægget, så vi skal blot ombord og måle.

Hvor lang tid tager det og hvordan afsluttes opgaven?

Vibrationsmåling på en generator tager ca. en time. Senest to dage senere fremsender vi en tilstandsrapport med anbefalinger til komponentudskiftning og konklusion på deres tilstand.

Hvilket udstyr kan vi foretage vibrationsmålinger på?

Generelt set kan vibrationsmåling brnyttes på alt roterende maskineri, samt bruges til at måle strukturelle vibrationer. Men de oftest benyttede situationer er:

  • Fremdrivnings motor
  • Generator
  • El-motor
  • Pumper
  • Kompressorer
  • Gear og reduktionsgear
  • Thrusters

Online overvågning

Lad os holde nøje øje med jeres udstyr med et online condition monitoring system. Ingen overraskelser eller uventede nedbrud. Vi tilbyder også træning og uddannelse af jeres personale ombord, hvis I foretrækker at have jeres eget personale til at gennemgå dataen.

Vibrationssensorerne monteres på nøje udvalgt udstyr, hvor kabler trækkes til en dataopsamler. Fra dataopsamleren går der et net-kabel til en arbejds-pc, hvor alt data kan tilgås. Alt leveres i en samlet pakke, så det er plug-and-play.

 

Læs mere