Bliv ringet op

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp...


Online maskinovervågning

Spar penge med løbende tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsmålinger udført ved faste intervaller.

Løbende maskinovervågning

Det er vigtigt hele tiden at holde øje med dine maskiner med regelmæssige mellemrum, så I kan undgå produktionsstop ved fx havari. 

Vores online maskinovervågning kan afsløre, når der er fejl under udvikling, hvilket vi kan se ved, at der er ændringer i forhold til referencemålingen. Med vores vibrationsudstyr kan vi finde årsagen til fejlen med det samme, og dermed rette op på den inden den udvikler sig til noget mere alvorligt.

Langt de fleste fejl skyldes slitage, men det kan også skyldes snavs på lejer, tætninger, aksler, pakdåser eller lignende. Ved at foretage en tilstandsanalyse med regelmæssige mellemrum er det muligt at forudsige et forventet tidspunkt for havari for den pågældende maskine.

Gør vibrationsmåling til en integreret del af jeres vedligehold

Det er muligt at gøre vibrationsmålingerne til en integreret del af jeres CBM system og vedligehold, så I kan forudsige inden maskinen begynder at ryste. Det nytter nemlig ikke noget først at foretage vibrationsmålingerne af maskinen, når først den er begyndt at ryste. Hvis det er tilfældet kan vi i stedet foretage en balancering af maskinen for at rette op på problemerne. 

Vi skelner mellem at foretage tilstandskontrol og troubleshooting på maskinerne alt efter, hvilken tilstand maskinen er i. 

Tilstandskontrol: Ved tilstandskontrol måler vi maskinerne med faste intervaller inden maskinen begynder at ryste, så vedligeholdet kan planlægges. På den måde bliver tilstandskontrol til en form for tilstandsbaseret vedligehold, fordi vibrationsmålingerne kan planlægges i forvejen. 

Troubleshooting: Når vi udfører troubleshooting, så er rystelserne/vibrationerne blevet så kraftige, at man kan mærke, at maskinen ryster mere end den plejer. Her forsøger vi, at finde ud af, hvor problemet stammer fra, og så foretager vi en afbalancering af maskinen for at rette op på problemet.

Kom igang med tilstandskontrol og CBM

Inden vi kan gå i gang med at foretage vibrationsmålinger af dine maskiner i forbindelse med tilstandskontrol er der nogle ting, som skal afklares.  

Nogle af de ting vi kigger på, inden vi kan fastsætte en aftale om løbende tilstandskontrol, er blandt andet:

  • Vi skal udvælge, hvilke kritiske maskiner, som skal måles på, og det gør vi ud fra en risikoanalyse, en kritikalitetsanalyse og FMECA.
  • Hvor tit skal vi foretage målinger af maskinen?
  • Beskrivelse af procedure
  • Indsamle mærkepladedata og driftdata
  • Fastlæggelse af måleintervaller

Vi kan hjælpe jer igennem denne proces, når vi sammen har gennemgået anlægsprocessen.

Lad os foretage løbende tilstandskontrol af jeres maskiner

Efter ovenstående analyse af anlægget er på plads, skal I bestemme jer for om I vil in- eller outsource målingerne og måledata. Der er flere muligheder I kan vælge indenfor vibrationsmåling.

  1. Hold målingerne inhouse ved at købe en håndholdt vibrationsmåler, som I selv kan udføre vibrationsmålingerne med.
    I kan få et kursus i vibrationsmåling hos os, så I bliver klædt godt på til opgaven. Vi hjælper også gerne med at analysere den data I får fra målingerne.
  2. I har også mulighed for at outsource vibrationsmålingen, og derved lade os foretage opgaven ved faste intervaller. Efterfølgende får I tilsendt en rapport med tilstandsvurderinger af jeres maskiner.

I kan også kombinere ovenstående, så I selv tager jer af opsamling af data på mindre kritisk udstyr, og lader os håndtere større og mere komplekse maskiner.